HISTORIE

Skjern Installationsforretning v/Niels Jacobsen og Elkøb v/Johannes Kjærgaard sammenlagde den 1. januar 2001 aktiviteterne, med Johannes som ansvarlig for detail og Niels som ansvarlig for installationsafdelingen. Samtidig begyndte byggeriet af et 1000 m2 stort domicil ved ringvejen i Skjern. Heraf 500 m2, som i dag præsenterer hvidevarer og alt i belysning. Butikken er i dag en del af kæderne PUNKT1 og Lysmesteren.

Den 1. januar 2009 blev Ringkøbing Installationsforretning opkøbt. I 2013 kom Troldhede Installationsforretning med i familien, den 1. marts 2016 kom Hvide Sande El til og den 1. januar 2020 blev Stenberg A/S i Nørre Nebel også en del af virksomheden. Vi tæller dermed i dag ca. 70 medarbejder på adresserne i Skjern, Ringkøbing, Troldhede og Nørre Nebel. Med disse udvidelser er vi forberedte til at løse de opgaver som vore kunder efterspørger, både mandskabsmæssigt og teknisk. Desuden er det mere overskueligt at modtage opgaver i hele kommunen og dermed være tæt på kunderne. Vore medarbejdere kan supplere hinanden i de opgaver, der må komme, således at vore kunder kan serviceres i hverdagen, selv om den faste elektriker har fri. Samtidig kan vi mere rationelt efterleve de miljø-, sikkerheds- og kvalitetskrav som det offentlige kontrolsystem kræver

Ringkøbing-Skjern Installationsforretning er med i organisationen TEKNIQ og kunder er her dækket ind af en garantiordning.

Den 1. januar 2021 overdrog Niels Jacobsen Ringkøbing-Skjern Installationsforretning til Simon Bak Larsen.

Simon Bak Larsen startede i virksomheden i 2011 som overmontør og er i dag indehaver af virksomheden.